Studiemedarbejdere søges til webshop

Brænder du for webudvikling, e-handel og design? Drømmer du om en digital karriere? Så er dette job måske noget for dig.

Om jobbet:
Hos Scanvogn A/S søger vi to studerende til at udvikle en webshop, som bliver en vigtig del af vores fremtidige salgs- og marketingstrategi. Vi søger én person til frontend samt én person til backend. Vi er fleksible med hensyn til arbejdstidens fordeling og forventer i gennemsnit 8 til 15 timer pr. uge. Arbejdsstedet er centralt placeret på vores kontor i Viby J - overfor Viby Centret, hvor du sammen med vores marketingafdeling i Nordjylland vil være ansvarlig for at udvikle, optimere og vedligeholde vores nye webshop.

Om Scanvogn:
Vi er nordens største producent af mobile løsninger til bygge- og eventbranchen. Vores kerneprodukter består af mandskabs- og beboelsesvogne, kontor- og spisevogne samt toilet- og badevogne, som vi eksporterer til hele Europa.Om dig:Du er formentlig i gang med en uddannelse som multimediedesigner, webudvikler, datamatiker, professionsbachelor i digital konceptudvikling, e-handel eller webudvikling og brænder for at arbejde med e-handel og digital markedsføring.

Dine primære opgaver omfatter:

  • I samarbejde med vores marketingafdeling at udvikle, drifte og optimere på vores nye e-handelsplatform og arbejde med digital marketing.
  • Din første opgave bliver at udarbejde en analyse af diverse open source-platforme indenfor e-handel for at finde den platform, som bedst opfylder vores krav til funktionalitet og fleksibilitet/udvidelser.
  • Løbende sparring med vores marketingansvarlig.
  • Diverse ad hoc-opgaver.

Kompetencer - frontend:

  • Stærk på UX og design.
  • Forståelse indenfor e-handel.
  • Erfaring med kodesprog til frontend (html, css, js).

Kompetencer - backend:

  • Forståelse indenfor e-handel.
  • Kendskab til forskellige platforme til e-handel.
  • Erfaring med ét eller flere kodesprog til backend (PHP, NET, Python eller lignende).

Vil du med på holdet?
Vil du høre mere om jobbet, kan du kontakte Anders Hornebo på mobil 54559680. Send din ansøgning og dit CV til ah@scanvogn.dk snarest muligt. Vi afholder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig.