Liste over skurvogne & produkter

Klik på et af billederne for at gå videre til siden om denne vogntype. Husk at vi også laver kundespecifikke løsninger.

Mandskabsvogn

Mandskabsvogn

Mandskabsvognen er en ideel løsning, når der er behov for et kontor eller spiserum i nærheden af byggepladser. Vognen har et opholdsområde, et omklædningsrum med stålskabe, tørreskab og bænk, et vandskyllende toilet med kværn samt et særskilt baderum med bruser, hylder og bænk.

Kontorvogn

Kontorvogn

Kontorvognen er en let og enkelt løsning, når der er behov for et arbejdsområde eller et spiserum væk fra kontoret. Den leveres standard i størrelser fra 4 til 10 personer (6 til 12 uden toilet). Vognen har et fast bord, et køleskab og en radiator. Du kan vælge mellem 4 forskellige toilettyper til vognen.

Miljøvogn

Miljøvogn

Arbejdes der med giftige eller bakteriefyldte stoffer på byggepladser eller lignende, er det et krav, at der stilles en miljøvogn til rådighed. Miljøvognen er indrettet med henblik på at imødekomme særlige hygiejniske retningslinjer. Den anvendes ofte til arbejde, som involverer olie, epoxy og asbest.

Pionervogn

Pionervogn

Pionervognen indeholder samme faciliteter som en normal mandskabsvogn, men er også udstyret med solceller, batteri og gas samt tanke til vand og kloak. Vognen er derfor ideel til steder, hvor der ikke findes tilslutning til ekstern el, vand og kloak. Den fås også i miljøudgave. Se teknisk information.

Beboelsesvogn

Beboelsesvogn

Beboelsesvognen indeholder alle hjemmets nødvendige faciliteter. Den består af et moderne køkken, et badeværelse samt 2 eller 4 separate soverum. Køkkenet har et spisebord til 4 personer og et bredt udvalg af hylder og skabe. Bemærk, at vi har også en mini beboelsesvogn til 2 personer.

Beboelsesvogn mini

Beboelsesvogn mini

Mini-beboelsesvognen er perfekt til dig, som søger en mere kompakt beboelsesløsning. Den består af et moderne køkken, et badeværelse og to separate soverum. Til dem, som foretrækker den absolut mindste vogn, laver vi også en 420 udgave med fælles soverum og minikøkken (uden kogeplade).

Køkkenvogn

Køkkenvogn

Køkkenvognen indeholder alle de faciliteter, som forventes i et moderne køkken, såsom keramisk kogeplade, indbygningsovn, håndvask, emhætte, mikroovn, køleskab og opvaskemaskine samt et bredt udvalg af over- og underskabe. Vognen har desuden et fast spisebord til 6 personer.

CampCubes

CampCubes

CampCubes er en hurtig, let og fleksibel løsning til operationer i nødsramte områder. Husene er lavet af lette materialer og kan samles med simple værktøjer. Døre og vinduer er præinstalleret for at husene kan samles hurtigst muligt. Husene kan transporteres i en standard 20 fods ISO container.

Badmobil

Badmobil 1-3 per

Badmobilen er en perfekt løsning, når der er behov for et badeværelse på farten. Den leveres med 1, 2 eller 3 separate badeværelser. Hvert rum indeholder en brusekabine, et toilet med kværn, en bordplade med håndvask, en fast bænk, en radiator, et lille vindue samt elektrisk ventilation.

Toiletvogn 2 personer

Toiletvogn 2 per

Toiletvognen til 2 personer er perfekt, når der er behov for en lille og fleksibel toiletløsning. Hvert rum indeholder et toilet, en håndvask og et spejl. Du kan vælge mellem 4 forskellige toilettyper. Har du behov for flere toiletter, tilbyder vi også større toiletvogne med plads til 4 - 10 personer.

Toiletvogn 4-10 personer

Toiletvogn 4-10 per

Vores mellemstore toiletvogn tilbyder en god balance mellem kapacitet og fleksibilitet. Vognen leveres standard i tre størrelser og indeholder en kombination af toiletter og urinaler, bortset fra 730 modellen, som kun har toiletter. Vognen har en flytbar skillevæg, så den kan inddeles i to sektioner.

Toiletvogn 16 personer

Toiletvogn 16 per

Toiletvognen til 16 personer er vores største toiletløsning. Den består af 16 separate toiletrum, som hver indeholder et toilet, en håndvask, et spejl, en ventil til varm luft samt en tekniklåge. Rummene er adskilt med spanske skillevægge og har udtrækningstrapper for øget tilgængelighed.

Handicap toiletvogn

Handicap toiletvogn

Handicap toiletvognen har mere plads end vores standard toiletvogne. Den indeholder toiletstøtter, et ét-grebs armatur samt en let tilgængelig bruser (tilvalg i 240 modellen) og har en bred dør med nedkørselsrampe. 240 modellen bygges på et sænkbart chassis for øget tilgængelighed.

WC-Flex toiletvogn

WC-Flex toiletvogn

WC-Flex vognen anvendes til små arrangementer, hvor der er behov for et enkelt toilet, uden at være afhængig af ekstern vandtilkobling på stedet. Den har en totalvægt på kun 500 kg, så personer uden specielt kørekort har adgang til en enkel løsning, som dækker de mest basale toiletbehov.

Toiletmodul

Toiletmodul

Hvis du ikke har behov for at flytte dit toilet ofte, kan det være en fordel at anvende en husramme i stedet for et chassis. Toilettet kommer tættere mod jorden, der er mindre vedligeholdelse, og du undgår at betale forsikring og vægtafgift. Rammen har lommer, så det let kan løftes med en truck.

Toilethus

Toilethus

Toilethuset egner sig specielt til naturområder og bymiljøer, hvor der er behov for et æstetisk flot toilet, som falder naturligt ind i omgivelserne. Det består typisk af to toiletrum på en husramme med udvendig træbeklædning og tag efter kundens præference. Huset fås også som handicaptoilet.

Berøringsfrit toilet

Berøringsfrit toilet

På grund af det stigende behov for bedre hygiejne i samfundet har vi udviklet et skyllesystem, som er helt berøringsfrit. Systemet er styret af sensorer og kan installeres i alle vores toiletvogne bortset fra vogne med tanktoilet og forbrændingstoilet. Kast et blik på galleriet for at se eksempler.

EventCubes

EventCubes

EventCubes er et nyt sanitetssystem designet til alle typer events. Det kombinerer elegant design med moderne teknologi og en meget strømlinet opsætningsprocedure. Systemet er modulbaseret og kan derfor let skaleres op og ned efter behov. Læs mere på den engelske hjemmeside.

Salgsvogn

Salgsvogn

Vi producerer salgsvogne til mange forskellige formål. Det er derfor sjældent, at to salgsvogne har samme indretning og faciliteter. Kendetegnet ved salgsvognen er dog typisk én eller flere salgsluger, en disk til betjening af kunder samt professionelt udstyr til erhvervsbrug. Se galleri for eksempler.

Foodtruck

Food truck

Vi tilbyder mange forskellige løsninger inden for food trucks. Ligesom vores salgsvogne er stort set alle food trucks kundespecifikke løsninger. Kunden starter med at vælge, hvilken varevogn han eller hun vil have, hvorefter vi bygger kassen. Kunden har også mulighed for selv at montere udstyret.

Skyliner kontorvogn

Skyliner

Vores 2 etagers skyliner er bygget med henblik på at skabe så meget plads som muligt og give det bedste overblik til store events. Den øverste etage har panoramaudsigt og hæves via et kontrolpanel. Vognen kan bygges med et minikøkken, klapborde langs væggene og lyddæmpende loftplader.

Kølevogn

Kølevogn

Kølevognen anvendes hyppigt inden for fiskeri-, fødevare- og eventindustrien. Vognen har højere isoleringsevne end vores standardvogne og er bygget på et ekstra kraftigt chassis med affjedring, som gør den velegnet til hurtigere transport. Den har en lastevne på 1850 kg / 6 EUR-paller.

Udstillingsvogn

Udstillingsvogn

Udstillingsvognen er ideel til fremvisning af dine produkter på messer og events. Vi har ikke en standardmodel, da vi kun laver kundespecifikke løsninger til denne type vogn. Kendetegnet ved udstillingsvognen er dog typisk et eller flere store vinduer, skydedøre samt en elegant indretning.

Miljøvogn til brandvæsenet

Projekt

Miljøvogn til brandfolk

Denne vogn er bygget for at beskytte brandfolk mod skadelige stoffer. Den indeholder to bad, hver med to separate omklædningsrum og indgange. Man trækker af sit beskidte tøj i det første rum, hvorefter man går i bad. Når man er færdig, går man videre til næste rum og trækker i sit rene tøj.

Toilethus til Tornby Strand

Projekt

Toilethus til tornby strand

Dette store toilethus indeholder seks toiletrum hvert med vakuumtoilet, håndvask og håndtørrer samt et stort handicap toiletrum med albuebetjent armatur, støttebøjler og et puslebord. På bagsiden af toilethuset er der to udvendige brusere, hvor man kan skylle sig efter at have været i havet.

Mobile håndvaske

Projekt

Mobile håndvaske

På grund af det stigende behov for bedre hygiejne i samfundet har vi givet os i kast med at producere mobile håndvaske. Håndvaskene er lette at samle og er fremstillet af kompaktlaminat og PVC, hvilket gør dem særdeles slidstærke. De fås i to størrelser: én til voksne (75 cm) og én til børn (55 cm).

Badevogn til brandvæsenet

Projekt

Badevogn til brandfolk

Denne vogn er bygget med henblik på at beskytte brandfolk mod skadelige stoffer. Den indeholder to store baderum hver med tre brusere samt et toiletrum med et tanktoilet, som tømmes via en udvendig luge. Vognen har desuden et teknikrum med tre gasvandvarmere og hylder til udstyr.

Toilethus med urban design

Projekt

Toilethus med urban design

Dette toilethus til Viborg Kommune er beklædt med cortenstål og trælister, som giver det et rustikt udtryk. Indvendig er loftet er beklædt med lister i kompaktlaminat, som imiterer træ, mens væggene er beklædt med folie, der imiterer beton. Gulvet er sprayet med polyurea med opkant.

Salgsvogn med saddeltag

Projekt

Salgsvogn med saddeltag

Denne salgsvogn er bygget med henblik på at ligne en hytte og har derfor et saddeltag med skorsten samt en buet døråbning, der adskiller køkkenet fra salgsafdelingen. Vi leverede vognen til kunden uden hjørneprofiler, da kunden selv ønskede at beklæde vognen med profiler, tagsten og folie.

Sovevogn 12 per

Projekt

Sovevogn 12 per

Denne vogn er bygget med henblik på at skabe så mange sovepladser som muligt. Den indeholder 12 køjesenge, et badeværelse med toilet, håndvask og vandvarmer samt 12 bokse til opbevaring af personlige ejendele. Vognen har batteri og lader, så den kan fungere uden tilslutning til strøm.

Moduler til skøjtebane

Projekt

Moduler til skøjtebane

Vi har leveret tre moduler til Aalborg kommune i forbindelse med deres nye flotte skøjtebane: Et salgsmodul til udlejning af skøjter, et kontormodul samt et toiletmodul med to toiletrum. Tilsammen skal modulerne være med til at give gæsterne og personalet en skønnere oplevelse.

Mobilt slagteri

Projekt

MObilt slagteri

Dette er en af de mest unikke vogne vi har leveret til dags dato. Den indeholder alle de faciliteter, der skal til for at slagte, rense og pille fjerkræ. Vognen er udstyret med ekstra mange el- og vandudtag samt et emfang og en skorsten. Den har desuden et stort kølerum med ekstra høj isolering.

Elegant indre design

Elegant indre design

Som noget nyt tilbyder vi nu loftbeklædning med lister i kompaktlaminat, som imiterer træ samt forskellige typer af folie med tekstureret overflade. Kombineret med LED lysbånd skaber dette et eksklusivt og elegant udtryk, som giver en helt unik oplevelse. Se flere billeder under galleriet.

Fandt du ikke det, du søgte?

Vi er specialister i at lave kundespecifikkeløsninger. Fortæl os blot, hvad du ønsker. Så hjælper vi dig i mål.

Takker! Vi vender tilbage.
Hov, der gik noget galt...