Sidste nyt

Nyhedsbrev

Følg med i, hvad der sker! Vi sender et brev hver måned.

Takker! Vi vender tilbage.

Hov, der gik noget galt...

Scanvogn ændrer direktion

Vi har pr. 1. juli 2020 implementeret følgende ændringer i direktionen:
Medstifter og aktionær, Frits Stjerne, udtræder af direktionen og salgsorganisationen. Frits vil fremover hellige sig andre opgaver i virksomheden herunder udvikling og test af nye vogne samt serviceopgaver og lignende. Anders Hornebo indtræder i direktionen som kommerciel direktør/CCO. Anders har lang erfaring med strategiudvikling, ledelse og salg fra flere forskellige brancher og kommer senest fra køkken- og inventarbranchen. For yderligere oplysninger henvises til linked in. Direktionen består herefter af CEO Dennis Stjerne og CCO Anders Hornebo, begge med reference til bestyrelsen og med følgende ansvarsfordeling:

Dennis:
Produktion, økonomi, personale, produktudvikling/design og lovgivning.

Anders:
Salg, marketing, indkøb, strategi og udenlandske aktiviteter.

Personer på billedet fra venstre mod højre:
Anders Hornebo, Frits Stjerne, Dennis Stjerne, Marilyn Fynbo, Heine Yssing, Ramiz Durakovich.

Toilethus til Tornby Strand

Så kom vores toilethus endelig ned og stå ved stranden. Det indeholder 6 toiletrum med vakuumtoilet, håndvask og håndtørrer samt et stort handicap toiletrum med støttebøjer, albuebetjent armatur og et puslebord. På bagsiden af huset er der to brusere, så man kan skylle sig efter at have været i havet. Der er grønt og rødt lys over hver dør samt hvidt lys under taget, der tænder af sig selv, når det bliver mørkt. Vi håber, at de lokale og turisterne vil få stor glæde af huset. Klik gennem galleriet, hvis du vil se, hvordan det ser ud om aftenen.

Galleri

Galleri

Toiletmodul til holland

Dette sanitetsmodul består af tre separate badeværelser. Hvert rum indeholder en bruseniche, et vandskyllende toilet samt en kompakt laminat bordplade med en stålvask. Hvert rum har sit eget teknikrum, som findes på bagsiden af enheden. Modulet er belagt med træ, så det passer bedre ind i miljøet. Er du nysgerrig for at vide mere, så kontakt os endelig. Vi producerer mange forskellige moduler med forskellige typer af beklædning.

Galleri

Galleri

håndvaske til lokale skoler

På grund af det stigende behov for bedre hygiejne (specielt på skoler) har vi givet os i kast med at producere stationer med håndvaske i forskellige størrelser. Personerne på billedet er fra Hjørring Kommune. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os.

Galleri

Galleri

Toiletvogn med nyt skyllesystem

Denne 4 personers toiletvogn har et unikt skyllesystem, som ikke anvender cisterner, men i stedet for en fælles skylletank til alle toiletter. Dette giver en række fordele:

- Et stabilt vandtryk
- Mindre vandforbrug
- Kraftigere skyl
- Mindre ventetid

I forhold til et almindeligt vandskyllende toilet med en cisterne og et vakuumtoilet, ligger denne løsning cirka midt i mellem. Dvs. dette skyllesystem kan håndtere flere gæster i timen og er mere driftssikkert end et almindeligt toilet, men er dog ikke lige så effektivt som et vakuumtoilet. Vi lægger vognen på hjemmesiden snarest, men du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere.

Galleri

Galleri

Opdatering i skurvognsregulativet

Sidste år fik vi en henvendelse fra mureren, Mette Schak Dahlmann, som ønskede at udvikle en moderniseret mandskabsvogn, hvor det var muligt at bade og klæde om bag en aflåst dør. Vi besluttede os for at hjælpe, og Mette har derefter gennem det seneste år anvendt vognen til at demonstrere overfor forskellige faggrupper og politikere, hvorledes en mandskabsvogn kan indrettes for at give murere og tømrere mere privatliv, når de bader.

På grund af Mettes indsats er det nu officielt blevet vedtaget at skurvogne produceret efter 1. juli 2021 skal have en dør for brusekabinen, som kan aflåses. En detalje, som vi tror alle vil komme til at sætte pris på.

Du kan læse en artikel om vedtagelsen her.

Du kan læse mere om vognen her på vores hjemmeside, hvor vi har valgt at kalde den "mandskabsvogn unisex" (indtil videre).

Beboelsesvogn 570 (mini)

Det er os en stor fornøjelse at introducere en ny type vogn inden for vores standardprodukter. Denne nye type beboelsesvogn er cirka 30% mindre end vores 730 beboelsesvogn og er ideel, hvis der kun er behov for to sovepladser.

Galleri model 570

Galleri model 570

Eurotoi 2020

Så går det løs på messen i Tyskland! Vi har 4 friske mand til at repræsenterer os: Frits, Jan, Heine og Jesper. Hele onsdagen gik med at gøre messestanden klar. I går (torsdag) åbnede messen, og der var rigeligt at se til. Mange viste stor interesse i vores nye produkter. I dag forventes der at komme endnu flere besøgende.

Galleri

Galleri

ISO 9001 certifikat

Så blev vi endnu engang ISO 9001 certificeret som et bevis på, at vores kvalitetssystem lever op til de nyeste internationale standarder inden for vores branche. Det nye certifikat er gældende frem til december 2022.

Ny CNC-maskine

Vi har valgt at opgradere vores produktion ved at investere i en ny CNC maskine! Den skal bruges til at fræse i kompaktlaminat, som vi indtil nu har bearbejdet manuelt med almindeligt værktøj. Med den nye CNC maskine forventer vi at kunne både spare tid og samtidigt opnå et endnu flottere finish på pladerne. Udstyr skal man aldrig gå ned på!

Flot fyr flytter

Flytte på fyret kan vi ikke hjælpe med, men til gengæld kan vi hjælpe på sanitetsfronten. De to toiletmoduler vi leverede til Hjørring Kommune tidligere på året samt "vores" 3 toilethuse tages godt i brug af de mange hundrede tilskuere, som i dag besøger Rubjerg Knude.

Galleri

Galleri