Mobil beboelsesløsning til 4 personer
Beboelsesvognen indeholder alle hjemmets nødvendige faciliteter. Den består af et moderne køkken, et badeværelse samt 2 eller 4 separate soverum. Køkkenet har et spisebord til 4 personer og et bredt udvalg af hylder og skabe. Bemærk, at vi også har en mini beboelsesvogn til 2 personer.
Vognen har et stilrent design, som giver brugeren en følelse af mere plads, renlighed og komfort. Den anvender LED lysbånd for et behageligt hvidt og energivenligt lys. Vognen er isoleret med XPS-skum og har radiatorer og ventilation, som gør den behagelig at opholde sig i hele året rundt.
Brugervenlighed
Vognen har et separat teknikrum for let tilslutning til ekstern el-, vand- og kloak. Den kobles på et standard anhængertræk og kan stilles op og klargøres på få minutter. Vognen er lavet af rengøringsvenlige og slidstærke materialer, så du sparer tid på rengøring og vedligeholdelse.
2 eller 4 soverum
Beboelsesvognen fås i to udgaver. Én med to soverum, hvor hvert rum har to køjesenge samt én med fire soverum, hvor hvert rum har en enkel springmadras. Vognen med fire soverum er indrettet således, at rummene overlapper hinanden (over/under). Se video.
Kvalitet, der holder
Vi bestræber os på at levere et produkt, som vi kan stå inde for 100%, når det drejer sig om kvalitet og funktionalitet. Med 30 års erfaring indenfor byggeri og events er vi i stand til at levere et velovervejet produkt, der bringer værdi i mange år. Læs mere om, hvordan vi sikrer dig den bedste kvalitet.
Beboelsesvognen er en ideel løsning, hvis man som erhvervsdrivende har brug for et overnatningssted til ens ansatte. Dette gælder specielt for byggepladser der ligger langt væk fra enten by eller offentlig transport. Brugeren kan spare tid på kørsel frem og tilbage til arbejde ved at overnatte i beboelsesvognen, og dermed kan der også arbejdes mere effektivt.
Ved brugen af en beboelsesvogn kendes der også altid til udgiften, hvilket gør det nemt at kontrollere ens regnskab. Er der ikke brug for overnatning, men blot et sted, hvor ansatte kan trække sig tilbage og holde pause, er vores mandskabsvogn eller kontorvogn en god løsning.
Beboelsesvognen kan med fordel også anvendes på festivaler. Når du er på festival, er du med en beboelsesvogn sikret komfortable omgivelser uanset vejr. Beboelsesvognen er perfekt, da den har eget toilet og bad, hvilket gør, at der undgås lange køer, som der ofte findes ved festivaler. Afhængig af vognens faciliteter er det også muligt at benytte den til madlavning og tøjvask.
En beboelsesvogn giver en behagelig overnatningsmulighed for medarbejdere på en byggeplads. Vognen kan være sat op i længere perioder ad gangen, når der er søgt om tilladelse ved kommunen, og det er derfor en god og bekvemmelig løsning at kunne tilbyde de ansatte.
I Scanvogns beboelsesvogne er der indtænkt kvalitet overalt, fra den robuste konstruktion til et slidstærkt gulv og ridsefri overflader. Det muligt at opgradere med faciliteter, som forbedrer funktionalitet og oplevelsen yderligere. Her står valget blandt andet mellem ekstra udendørs lys, gulvvarme og lyddæmpning i loftet. Se den fulde liste over tilvalgsmuligheder.
Vi vejleder altid gerne i dit valg af en skurvogn. Scanvogn er Nordens største producent af skurvogne med 30 års erfaring og mere end 20.000 vogne bag os. Derfor tilbyder vi kyndig og specialiseret vejledning, der er baseret på dine behov. Vi er altid behjælpelige med at afdække og opfylde de behov og ønsker, du har til vognen. Det gælder både under salget, og når vognen står hos dig.
Mål & vægt
Udvendig: 7300 x 2480 x 2940 mm
Egenvægt: 2050 kg
Totalvægt: 2200 kg
Kapacitet: 4 personer
Faciliteter
Toilet med kværn, brusekabine, håndvask
Køkkenbord med vask og kogeplade
Indbygningsovn, emhætte, Køleskab
3 overskabe, 3 underskabe, 3 højskabe
Fast bord 1200 x 690 mm, 4 stole
2 soverum hver med 2 køjesenge
1 vindue 1245 x 825 mm
2 vinduer 663 x 1180 mm
1 vindue 510 x 410 mm
1 fast trappe
VVS & el
400 V - 16 A CEE indtag
230 V - 16 A CEE udtag
30 L vandvarmer
5 radiatorer
LED lysbånd
Eltavle
Tegning
Beboelsesvogn 730 A
Tilbage
Mål & vægt
Udvendig: 7300 x 2480 x 3140 mm
Egenvægt: 2200 kg
Totalvægt: 2600 kg
Kapacitet: 4 personer
Faciliteter
Toilet med kværn, brusekabine, håndvask
Køkkenbord med vask og kogeplade
Indbygningsovn, emhætte, mikroovn, køleskab
Fryser, vaskemaskine, tørretumbler - (tilvalg)
4 køkkenhylder, 3 badeværelseshylder
Fast bord 1200 x 690 mm, 4 stole
4 soverum med springmadrasser
1 vindue 1245 x 825 mm
4 vinduer 663 x 1180 mm
1 vindue 510 x 410 mm
1 løs trappe
VVS & el
400 V - 16 A CEE indtag
230 V - 16 A CEE udtag
30 L vandvarmer
7 radiatorer
LED lysbånd
Eltavle
Tegning
Beboelsesvogn 730 B
Tilbage
Send forespørgsel
Takker! Vi vender tilbage.
Send forespørgsel
Takker! Vi vender tilbage.
Leasing & transport
Generelt
Mange af vores kunder vælger at lease deres vogn. Leasingperioden er typisk 3 - 5 år afhængig af vogntypen. Der foretages en kreditvurdering af virksomheden, og når en finansieringsforespørgsel er accepteret, udarbejdes en leasingaftale. Den person i virksomheden, som har tegningsret, skal underskrive leasingaftalen, hvorefter levering af vognen kan finde sted.
Fordele
eksempel på leasingtilbud
Transport
Vi tilbyder global transport til din adresse eller direkte til stedet, hvor din vogn skal anvendes (byggepladsen, festivalen etc.). Ønsker du blot at få vognen leveret til nærmeste havn, hvorefter du selv sørger for resten af transporten, kan vi sagtens arrangere dette. Vi har leveret vogne til over 20 lande og har derfor erfaring med at transportere vogne både på lastbil og i containere.
Nyttige overvejelser
Mobil VS stationær
Hvis du ikke har i sinde at flytte rundt på din skurvogn kan det være smart at købe et “hus” på en ramme i stedet for en skurvogn. Det er naturligvis ikke nær så fleksibelt, men til gengæld får du en billigere og mere vedligeholdelsesfri løsning. Du slipper også for at betale forsikring og vægtafgift. Husets ramme har trucklommer, så det let kan løftes med en gaffeltruck.
Tempo 100 godkendelse
For at din vogn kan blive godkendt, skal den udstyres med støddæmpere, slingrekobling og dæk, som er godkendt til over 100 km/t. Vognen skal desuden synes hvert andet år og ikke må bruge dæk, som er mere end 6 år gamle.
2 eller 4 soverum
Beboelsesvognen leveres i to udgaver. Én med to separate soverum med to køjesenge (boksmadrasser) i hvert rum og én med fire separate soverum med én springmadras i hvert rum. De fire soverum er placeret således, at de overlapper hinanden i højden for at skabe mest muligt plads til køkkenet og badeværelset.
Tilvalg af faciliteter
Beboelsesvognen leveres standard med alle essentielle faciliteter, der opfylder de flestes behov. Ønsker du andre faciliteter, kan vi indrette en vogn specifikt til dig. Vores tekniske tegnere hjælper dig med vægtfordeling og areal, så du er sikker på at få en vogn, der fungerer optimalt.
Fuldmagt til registrering
Vedrørende registrering af vogne
I forbindelse med registrering af din nye vogn har vi brug for, at du underskriver nedenstående fuldmagt og kontrollerer navn, adresse og CVR-nr., samt returnerer den hertil på info@scanvogn.dk. Så registrerer vi vognen.
Dokument
Salgs- & leveringsbetingelser
Vedrørende salgs- & leveringsbetingelser
Har du spørgsmål vedrørende salgs- og leveringsbetingelser, er du altid velkommen til at skrive eller give os et kald.
Dokument
Mere information