virksomhed

25 års erfaring med skurvogne

Scanvogn virksomhed

Kernekompetencer

Scanvogn er Skandinaviens største producent af mobile løsninger til bygge- og eventbranchen. Vores produkter består primært af mandskabs- og beboelsesvogne, kontor- og spisevogne samt toilet- og badevogne.

Gennem de sidste mange år har vi opnået erfaring og kompetencer, der gør os i stand til at tilbyde produkter af høj kvalitet og komfort, samt en høj grad af fleksibilitet i forhold til kundetilpassede specialløsninger. Vi forstår vores kunders udfordringer og kan løse dem sammen hurtigt og effektivt.

Vi producerer selv mange af vores komponenter og arbejder tæt sammen med vores leverandører for at udvikle dele, som optimerer kvalitet, design og funktionalitet.

Vi er altid behjælpelige med at afdække og opfylde dine behov. Både under salget og når vognen står hos dig. Dette afspejles vores kundeservice samt vores evne til at håndtere reparationer og levere reservedele.

Konstant udvikling

I takt med, at markedet ændrer sig, gør vores kunders udfordringer, behov og forventninger det også. Vi har gennem de sidste 25 år været first-movers inden for vores branche og dette skyldes, at vi i fællesskab med vores kunder kontinuerligt har introduceret nye og bedre løsninger.

Scanvogn var den første danske virksomhed, som begyndte at anvende sandwichpaneler med XPS isolering. Vi var ligeledes de første, som lavede helstøbte tage for optimal tæthed og længste levetid.

Vi har gennem de seneste år været med til at hæve niveauet for sanitet på festivaler med vores vandbesparende og driftssikre vakuumsystemer.

For os er en skurvogn ikke bare en kasse med hjul på. Det er en blanding af kunst og håndværk, som til hver en tid skal give brugeren den bedste oplevelse. Dette gælder såvel for simple som komplekse løsninger. Vores motto er "velfærd på hjul".

Scanvogn virksomhed

Om vores produktion

Vi er et team på cirka 100 specialister med mange års erfaring inden for bygge- og eventbranchen. Vi producerer selv mange af vores komponenter og arbejder tæt sammen med vores leverandører for at udvikle dele, som optimerer kvalitet, design og funktionalitet. På denne måde er vi i stand til at tilbyde dig den bedste kvalitet på markedet.

Fagfolk til fagfolk

Scanvogn er lokaliseret i det Nordlige Danmark tæt på Vesterhavet. Virksomheden blev etableret i 1995 af de to bygningshåndværkere, Finn Andersen og Frits Stjerne. Med udgangspunkt i deres egne erfaringer fra byggepladserne og med afsæt i håndværkernes behov, udviklede de en række vellykkede mandskabsvogne.

Scanvogns rødder går yderligere 10 år bagud til det tidligere Flexvogne A/S, som blev stiftet af Finn Andersen, hvor han i 1985, i tiltro til de nye skurvognsregulativer, startede produktionen af letvægtsskurvogne.

Scanvogn har i dag cirka 100 medarbejdere og kunder i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Polen, Schweiz og Australien. Læs mere om vores historie her.

Vores vision

Når medarbejdere uden et fast arbejdsområde tilbydes komfortable og hygiejniske forhold, øges effektiviteten, fraværet reduceres, og det bliver lettere at fastholde de gode medarbejdere.

Publikums tilfredshed øges ligeledes, når der i forbindelse med begivenheder tilbydes hygiejniske og komfortable faciliteter for personlig hygiejne. På samme måde øges kundetilfredsheden, når der tilbydes baderums- og køkkenfaciliteter af høj standard i forbindelse med renoveringsopgaver.

Det er vores vision at bidrage til vores kunders succes ved at tilbyde skurvogne, som opfylder de krav til kvalitet, komfort og fleksibilitet et moderne samfund stiller.

Scanvogn virksomhed