

En vogn som skaber opmærksomhed og, som navnet antyder, bevæger Skyliner sig i de højere luftlag i forhold til en traditionel letvogn. Skyliner er en dobbeltdækker, hvor den øverste etage hæves og sænkes el-mekanisk, alt efter om vognen er i transportstilling eller opstillet til brug.
Skyliner er oplagt til brug ved store events som sportsarrangementer, festivaler, udstillinger og messer, hvor der er behov for at komme i højden, eller hvor du har behov for at skabe opmærksom om dit produkt.
Som eksempler kan nævnes:
- Officials / dommertårn
- TV- og videoproduktion
- VIP-Lounge
- Security
- Messer
- Mødevogn
Vognen er med gummifjederaksler med påløbsbremser, 50 mm. kugletræk, kraftige støtteben der kan indstilles i flere positioner alt efter behov, samt kraftigt Ø60mm næsehjul.
Skyliner kan som alle vores vogne indrettes efter dine ønsker med køkken, bad, toilet med mere. Vognen er som standard indrettet med en trappe til 1. sal og er med homogen gulvvinyl. Vognen har en totalvægt på 3500 kg., højde i køreposition er 3900 mm, i arbejdsposition 5200 mm. Max belastning på 1. sal er 25 personer eller 2.000 kg. Skyliner er standardtypegodkendt til 70 km/t (80 km/t på motorvej) og med synsfri sammenkobling.




